Vi møder i vore omgivelser mennesker, der er travlt beskæftiget eller nyder at have fri. Vi kan se dem, vi kender dem og vi kan snakke med dem. Vi ved også, at der findes andre mennesker, men vi ved ikke, hvad de laver? Når der tales om datakommunikation sker det oftest, at en eller anden gør opmærksom på, at den ikke kan erstatte andre former for menneskeligt samvær i dagligdagen. Det er fuldstændig rigtigt, men i ens dagligdag optræder der faktisk kun ganske få mennesker og det er for det meste de samme. En god metode til at komme til at kende de andre er at bruge datakommunikation. Og datakommunikation er ikke kun anvendelig til at stifte bekendtskab med andre mennesker, den kan bruges til at formidle kundskaber mellem personer, f.eks. specialister, børn i forskellige samfund og mange andre. Sommetider hævder lærere, at datakommunikation er en tilføjelse til anden undervisning, men det mener jeg er en forkert opfattelse af mediet. Datakommunikation eksisterer ikke for datakommunikationens skyld men fordi der er noget at hente i forbindelse med informationsstrømmen mellem mennesker. Her er det op til læreren om han kan skabe en sammenhæng mellem det pensum han underviser i og de pædagogiske metoder som ny teknologi tilbyder. Datakommunikation giver mulighed for at indsamle informationer i stor afstand fra skoleinstitutionerne og træne elever i at skaffe sig viden om et bestemt emne. Samtidig stifter eleverne bekendtskab med andre mennesker og andre samfund, nemlig de andre. Det er af stor betydning, at datakommunikationen er levende og oplysende. Jeg vil her nævne to gode eksempler på kommunikationsprojekter, det ene stammer fra Island og det andet er et temaprojekt fra KIDLINK kommunikationsprojektet.

Island

To lærere fra en skole i Reykjavík, Álftamýrarskóli, Þórunn Traustadóttir og Kristín Axelsdóttir tilrettelagde og gennemførte et kommunikationsprojekt om Island. Der var deltagere fra mange forskellige steder og de sendte mange breve med oplysninger. Lad os se på to breve, det ene fra Álftamýrarskóli i Reykjavík og det andet fra en skole ved et elkraftværk, Mjólkárvirkjun, på Vestfjordene. Eleverne i 6. KA i Álftamýrarskóli skriver: Vi er 19 elever i klassen og af dem er 13 piger og 6 drenge, og så er der klasselæreren. I Mjólkárvirkjun beskriver eleverne deres skole på følgende måde: "I vores skole er der ni elever i to afdelinger. Der er to lærere, der skiftes til at undervise. 3.-6. klasse er sammen i klasseværelse. Sommetider er der ingen, der lærer det samme stof ." Vejret kommer på tale, eleverne i Reykjavík skriver: "I dag er det den 26. februar og vejret er virkelig godt. Det regner i hvert fald ikke og det blæser heller ikke i dag men det har sneet og temperaturen er -3 grader Celsius. Der er godt nok lidt stiv nordvestlig vind men temmelig letskyet. Måske kan vi stå på ski i weekenden!!". Eleverne ovre vestpå har en lidt anden historie at fortælle: "Her har der været mere eller mindre ufremkommeligt siden ved juletid, men i dag lykkedes det for alle at komme i skole. Hederne har dog været lukket siden i november måned." Og senere skriver de: "Den 26. februar var der frost, stille og godt vejr. Solen skinnede endda, og den begyndte jo at vise sig her igen den 13. februar efter "vinterferie".

Álftamýrarskóli tilrettelagde den første dag på besøg hos dem sådan

Vi ankommer til Hotel Höfði og finder os til rette. Et lækkert måltid mad ved frokosttid. Vi går i svømmebassinet i Laugardalur og der plasker vi længe i de varme bassiner, går i sauna og har det skægt i rutsjebanen. Derefter tager vi i idrætshallen og ser en eller anden god kamp der. Til aftensmad spiser vi pizza på et pizzeria. Så går vi i biografen og kigger bagefter på livet i Reykjavíks centrum. Vi tager bussen til hotellet.

På Vestfjordene havde piben en helt anden lyd

Vi står op klokken 9 og spiser morgenmad. Vi spiller bob og bordtennis med dem hele formiddagen . Så går vi op i bakkerne her ovenfor og står på ski. Så er der eftermiddagskaffe og derefter går vi i fårehusene. Så er det ved at være tid til aftensmad og der skal vi have blod- og leverpølse. Efter aftensmaden går vi på musejagt til kl. 11. Da vi var på musejagt sidste gang fik vi kål på 6 mus og i fårehusene er der masser af mus. De afslutter deres beskrivelse med disse ord: "I skal være velkomne. Det er bare værst, at I må enten rejse herover med snemobil eller med skib."

På rejse i verden - en fantasirejse.

Et projekt, der lignede dette, blev tilrettelagt som temaprojekt i KIDFORUM, der er en del af KIDLINK kommunikationsprojektet et år senere. Projektleder var Mary Esborn fra Baldwin and Adams Middle Schools, Guilford, CT, USA. Der var fantastisk mange deltagere, 550 børn fra 16 lande deltog. Projektet var opbygget på lignende måde som det islandske. Først beskrev hver gruppe sine omgivelser. Her er nogle eksempler: Elever i 5B í Siilinjarvi i Finland inviterede nogle børn op i Puijo tårnet, ind på Kuopio-torvet og f.eks. at se Maanika Korkeakoski, Finlands største vandfald efter hvad de selv sagde. Børn i Kolding i Danmark ville vise et gammelt slot, Traphold museet og meget mere. Børn på Hawaii ville vise nogle særprægede planter og blomster, den varme kilde Kilohana, Spouting Horn og Sleeping Giant. Andre børn boede i London i nærheden af lufthavnen i Heathrow og de inviterede andre børn i Richmond parken med træer, søer og vilde dyr. Børn i Slovenien ville vise Ljubljana, børn fra New Zealand var stolte over, at der ingen atomkraftværker var i deres land, og de fortalte om nationalfuglen kiwi og sagde, at newzealændere sommetider blev kaldt "kiwier". Fra Kamchatka kom der brev fra skole nr. 15, der ligger i Petropavlovsk. De berettede om bjørne, der er så store, at de ikke kan klatre i træer, fiskene i åerne, rævene i skoven, laks, sæler, men sagde, at de ikke havde slanger, frøer og padder. De fortalte også om den største aktive vulkan i Euroasia, Klyuchevskaya, og en dal, hvor der er varme kilder. Dette er kun en brøkdel. Efter at børnene havde sendt brevene kom spørgsmålene. Hvilken slags penge bruger du, hvor langt er der fra lufthavnen hjem til dig? Hvor mange penge skal jeg have med? Spiser I for alvor den mad, smager den godt?

I hvilke fag?

Når lærerne blev spurgt, hvordan de anvendte disse kommunikationsprojekter kom der næsten lige så mange svar som der var lærere. I matematik brugte man oplysninger om pengenes værdi i forskellige lande, og ligeledes afstandene, i undervisningen. I nogle lande blev projektet udnyttet i modermåls undervisningen og andre steder til fremmedsprogsundervisning. Projekterne blev udnyttet i geografi, biologi, geologi, historie og mange andre fag. Lærernes opgave var at finde noget i børnenes beretninger, der kunne anvendes i undervisningen, og forsøge at lede eleverne frem til at spørge om yderligere oplysninger, som de havde behov for. Der findes mange ting i et godt kommunikationsprojekt, og sidst men ikke mindst trænes eleverne hele tiden i at udtrykke deres ideer og tanker skriftligt. I vinterhalvåret 1994-1995 finder kommunikationsprojektet "Rejser i Norden" sted på postlisten KIDCAFEN i KIDLINK. På den liste bruges udelukkende de nordiske sprog. Ledere er Hanne Bentzen fra Danmark og Þórunn Traustadóttir fra Island. Dette projekt er opbygget ligesom de andre. Datakommunikation kan aldrig erstatte folks daglige indbyrdes kontakter, men den kan så sandelig være med til at udvide kendskabet til de andre, der tidligere kun utydeligt eksisterede, og oplysninger om dem og deres omgivelser var tørre fakta i en bog. De andre bliver træder ganske langsomt tydeligere frem i tankerne og det bliver nemmere at forstå dem og måske senere at tage hensyn til deres synspunkter. Nu er det muligt dagligt at kommunicere med de andre.

© Lára Stefánsdóttir Öll réttindi áskilin varðandi efni sem ég skrifa á þessari síðu og undirsíðum.
Pósthólf 472, 602 Akureyri. Sími: 896-3357 (einnig talhólf). http://www.lara.is lara@lara.is