Det islandske kundskabsnet

        I Island er der i de seneste år sket en meget hastig udvikling i brugen af datakommunikation i undervisning. Dette skyldes ikke nogen adminstrativ beslutning, men derimod interesse fra skolerne, lærerne og skoleinspektørerne.

        Baggrund

        Det islandske kundskabsnet, Ismennt, blev oprettet i 1992 på grundlag af det arbejde, skoleinspektør Pétur Þorsteinsson i den lille by Kópasker i det nordlige Island havde udført. Han havde allerede tilsluttet over 50 % af landets skoler til sin Internet-maskine, som han kaldte Imba. I 1992 stod det klart, at interessen var så stor at et center på et sted ikke længere var tilstrækkeligt og på Pétur Þorsteinssons foranledning blev ISMENNT oprettet. Han fik støtte hos forskellige uddannelsesinstitutioner og senere fra den islandske regering. På nuværende tidspunkt er godt 90 % af alle uddannelsesinstitutioner i landet tilsluttet netværket. Det interessante er, at oprindelig blev ISMENNT ikke opbygget af specialister eller af nogen offentlig institution, men af en skoleinspektør, støttet af lærere, assisteret af edb-specialister.

        Ismennt's service

        ISMENNT er en del af Internet og alle brugere har adgang til værktøjer såsom email, WWW, gopher, ftp, telnet, nn (nyheder) IRC m.v. Brugerne kan koble op til tre moderstationer, der er placeret tre forskellige steder i landet, Akureyri, Kópasker og Reykjavík. De kan koble op via opringning med modem, X.25 og TCP/IP. Moderstationerne er forbundet via Post og Teles højhastighedsnet og samarbejder som ismennt.is.

        Støtte over for skoler

        Den første opgave medarbejderne hos ISMENNT måtte løse, var at tilslutte alle interesserede skoler til netværket. Det var forskelligt fra skole til skole, hvor megen teknisk viden man besad inden for institutionen. Normalt var det ret begrænset hvad man vidste om datakommunikation. Derfor blev det vedtaget at besøge hver eneste skole og hjælpe dem med tekniske løsninger og støtte dem de første skridt ad vejen ind på netværket. Lærerforeningen i Island var parat til at betale alle rejseomskostninger i et år og vi har således været i stand til at besøge alle skoler, der har anmodet om at blive tilsluttet uanset størrelsen eller hvor afsidesliggende de var. De fleste af skolerne anmodede om besøg selvom de kun havde en enkelt gammel datamaskine. Ligegyldigt hvilken type maskinen var (PC, Mac, Acorn etc.) var vore teknikere i stand til at tilslutte dem. Efterfølgende var brugerassistance også nemmere fordi vi kendte forholdene i hver enkelt skole.

        On-line kurser (fjernundervisning)

        Når skolerne er blevet tilsluttet og vore kontaktpersoner på hvert sted har erhvervet sig grundlæggende kundskaber med hensyn til opkobling, er det vigtigt at støtte lærerne og medarbejderne. Så snart skolen er online, er det muligt for lærerne at deltage i online fjernundervisning. Vi tilbyder en række kurser, såsom

        E-mail Grundlaget, elekronisk post, opkobling til ISMENNT, filoverførsel.

        Online information WWW og gopher, Lærerne lærer at anvende World Wide Web og gopher som værktøjer. Endvidere får de støtte i at finde relevant information i forbindelse med deres fag/profession.

        Editering af WWW Deltagerne lærer at editere med html (Hypertext Markup Language)- sproget og præsentere siderne på WWW.

        Online-undervisning Brugen af online-undervisning, deltagerne har været helt fra lærere til yngre børn over lærere i skolens ældre årgange til universiteter.

        Online biblioteker Brugen af online-biblioteker i skolerne. I samarbejde med Islands universitet.

        Alle kurserne har omfattet 20 studietimer og stadfæstes af det islandske Undervisningsministerium. Omkring 15 % af de islandske lærere har deltaget kurser og en lærer fra USA. Når lærerne får god støtte, lærer de hurtigere at gøre online-verdenen til en del af deres klasseværelse.

        Vores mål er at hjælpe lærerne, ligegyldigt hvor lidt de ved om datamaskiner, til at bruge datamaskiner. Det sker ofte, at lærerne første gang bruger en datamaskine, når de beslutter sig for at bruge vores system.

        Andre udddannelsesinstitutioner er også begyndt at anvende netværket til undervisning. Islands lærerhøjskole har startet et fuldtids B.E. studium via datakommunikation. Adskillige skoler på gymnasieniveau har tilbudt kurser i bogføring, sprog (engelsk, tysk, dansk), litteratur, edb etc. En af disse skoler er i færd med at opbygge alle sine studietilbud online. Selv om vi ikke er specialister i fjernundervisning, har vi optrænet pædagoger og dataspecialister, der kan hjælpe lærerne med at anvende de forskellige metoder på Internet i undervisningsøjemed.

        Information om undervisning

        En af ISMENNT's vigtige funktioner er at samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om indsamling af information om dem selv og til dem selv. Der er sket en kraftig udvikling inden for telematik på det sidste med WWW, der gør det muligt at anvende multimedia online. ISMENNT har nu indledt et samarbejde med adskillige professionelle producenter af undervisningsmateriel såvel som professionelle i layout og design. Det er nemt at gøre tilføjelser og rettelser af undervisningsmateriale online. Med WWW, hvor billeder, hypertext og interaktion er blevet tilgængeligt, hår der åbnet sig nye dimensioner med hensyn til fremstilling af undervisningsmatieriale.

        Nordisk/internationale projekter

        Ismennt deltager i Nordisk skoledatanet såvel som en række andre nordiske projekter i samarbejde med Islands Undervisningsministerium. Ismennts medarbejdere har deltaget i samarbejdsprojekter såsom KIDLINK, hvor over 30.000 børn fra 65 nationer har været med til at skabe online dialog. Vi har også deltaget i andre internationale og nordiske projekter.

        ISMENNT gør det ikke kun muligt for lærere, der bor afsides, at arbejde sammen med andre lærere i landet, men over hele verden. Enhver lærer kan blive isoleret i sit arbejde ligegyldigt hvor stor eller lille skolen er og derfor er det vigtigt at have adgang til viden både i tekster og hos mennesker.

        Det islandske kundskabsnet Mars, 1995.

        © Lara Stefansdottir lara@ismennt.is

Heimasíða /Homepage

          Pósthólf 472, 602 Akureyri. Sími: 896-3357 (einnig talhólf). Netfang: lara@ismennt.is

          Box 472, 602 Akureyri, Iceland. Tel: 354-896-3357 (also voicemail). E-mail: lara@ismennt.is

          © Öll réttindi áskilin

          © All rights reserved.

          Þakkir til Rita Birmans fyrir bakgrunn og línu.

          Thanks to Rita Birmans for background and line

          Síðast uppfært: 27. desember 1997

          Last update December 27th. 1997.


© Lára Stefánsdóttir Öll réttindi áskilin varðandi efni sem ég skrifa á þessari síðu og undirsíðum.
Pósthólf 472, 602 Akureyri. Sími: 896-3357 (einnig talhólf). lara@ismennt.is/ lastef@ma.is