|
Undervisningsteknikker og datakommunikationOm Morten
Flate Paulsens doktorafhandling om fjernundervisning på nettet
Lára
Stefánsdóttir I fjernundervisningen må vi ofte føle os
frem uden at kunne drage nytte af andres erfaringer. Ofte føles det som om man
skal opfinde hjulet, dog med en snigende fornemmelse af, at meget allerede er
blevet afprøvet af andre. Derfor var det særdeles værdifuldt at læse Morten
Flate Paulsens doktorafhandling "Teaching Techniques for Computer-Mediated
Communication". Paulsens hensigt var at identificere og
definere de undervisningsteknikker, der anvendes på datakommunikationskurser.
Hans ønske var ikke at kvalitetsvurdere men blot at observere lærerens
erfaringer, med udgangspunkt i lærerens arbejdsbyrde og de studerendes udbytte
af undervisningen. Ifølge forfatteren har man ikke tidligere "på et
vidtspændende grundlag af metoder forsøgt at definere, sammenligne og
analysere de erfaringer der er gjort på fjernkurser via nettet". 150 lærere
fra 30 lande besvarede et spørgeskema på nettet, hvorefter de 38 blev
interviewet via e-mail. 23 netkurser blev observeret. Paulsens konklusion er, at lærerens arbejdsbyrde er godt nok stor, men at de studerendes udbytte er tilsvarende stort. Lykkes det at økonomisere lærerens arbejdsbyrde kan fjernundervisning trygt anbefales. Samtidigt er det nødvendigt for lærerne at stifte bekendtskab med de mange fjernundervisningsmetoder, som allerede er afprøvet. Hvordan vælger læreren en undervisningsmetode?Har man besluttet at fjernundervise via
nettet, bør man nøje overveje sin egen lærerrolle inden man vælger den
metode, man er mest fortrolig med. Overlades valget til andre kan dette ofte
resultere i en forkert metode. Paulsen nævner et sted, at "det er vigtigt
at ordstyrerne kender sin egen personlighed og tager udgangspunkt i sine egne stærke
sider." Paulsens enkle og let tilgængelige kategorisering af undervisningsmetoder giver en klar opfattelse af hvem eller hvad befinder sig i hver sin ende af kommunikationslinjen. Det bliver nemmere at danne sig et billede af fjernundervisningens muligheder på nettet, hvor afhandlingen giver et hav af idéer til undervisningsmidler og -metoder til brug på nettet, baseret på andres erfaringer.
Vurdering - den fjerde undervisningsfunktionPaulsen tilføjer en fjerde undervisningsfunktion til de tre, som Robin Mason definerede i 1991, nemlig vurdering. Det er naturligt da vurdering efterhånden er blevet en væsentlig del af en undervisningsproces, hvor studerende aflægger interaktive prøver på pc'en og løser deres opgaver via e-post.
Lærerens arbejdsbyrdeForskellen på tilstedeværelsesundervisning
og fjernundervisning må nødvendigvis afspejles i lærerens
arbejdsbyrde, både hvad gælder forberedelsesarbejdet og
selve konfrontationen. Mens tilstedeværelsesundervisningen
har klart definerede tidsrammer i form af en undervisningstime
sammen med eleverne (interaktiv undervisning) er
fjernundervisningens tidsrammer noget mere uklare. På
nettet forekommer læreren mere "tilgængelig"
dersom den studerende kan henvende sig så snart et spørgsmål
dukker op, uanset klokkeslættet. Mere sjældent er det, at en
tilstedeværelsesstuderende opsøger sin lærer uden for
klasserummets og skemaets fastsatte rammer. Undervisningsmetoderne påvirker
også lærerens arbejdsbyrde. Når vi ser på Paulsens nye
metode "én på nettet", viser det sig, at læreren
bruger overraskende lidt tid på at forberede henvisninger til
stof på nettet, hvilket formentlig skyldes, at man her taler
om henvisninger til netkilder, hvor de studerende selv skal søge
og bearbejde oplysninger. Mere tidskrævende er den
individuelle undervisning via e-post, "en til én"
hvilket også gælder forelæsninger og andet materiale, som læreren
udarbejder. Når læreren anser arbejdsbyrden for at være stor må man spørge i forhold til hvad? Er det tilstedeværelsesundervisningen man sammenligner med eller er det lønnen man tænker på? I Island har vi længe diskuteret fjernunderviserens arbejdsbyrde, bl.a. i forbindelse med lærernes lønkrav og statens udgifter forbundet med hver enkelt elev. Med Paulsens afhandling i hånden er man nu bedre udrustet til at tilrettelægge fjernundervisningen, således at arbejds- og lønforhold ikke overskygger den fornødne tryghed i undervisningssituationen. Hvad får de studerende ud af fjernundervisningen?De fire
undervisningsteknikker, som fremhæves som særdeles
succesrige er: Projektgrupper (82%), diskussionsgrupper (74%),
case studies (66%) og tidsskrifter på nettet (60%). Det
tankevækkende er, at de ellers meget tidskrævende forelæsninger
ligger på bundlinjen med kun 29%. De succesrige teknikker
kobles sammen med metoderne "mange til mange" og
"en på nettet", hvilket også er de metoder, som lærerne
foretrækker. De to øvrige metoder bygger meget på kommunikation mellem lærere og elever, hvilket fører til lærerens ulidelige arbejdsbyrde. Derfor råder Paulsen lærerne til at nedtone deres egen rolle i netdiskussionerne og i stedet opmuntre de studerende til indbyrdes kommunikation, f.eks. ved at gennemgå hinandens opgaver, styre diskussioner og fremlægge stof. UndervisningsfunktionerDe sociale funktioner
fremhæves af fjernunderviserne som mener, at en
fjernstuderende behøver mere social støtte end en tilstedeværelsesstuderende. Forskellige former for
vurdering indgik i mange kurser, men face-to-face prøver er
stadigvæk vigtige for mange lærere. Forfatteren påpeger at
det kan være svært at vurdere behovet for specialstøtte når
vurderingen af den studerende sker via datakommunikation. Det kræver mere af læreren
hvis den studerende ikke har brugt datakommunikation før, og
ofte har lærerne ikke den fornødne viden til at kunne løse
de tekniske problemer, der måtte opstå. Dette kan løses med
hjælp fra skolens support-afdeling. Fjernundervisning via datakommunikation kræver at både lærere og studerende er fortrolige med at udtrykke sig skriftligt. "Hvor det anses for nødvendigt eller ønskeligt kan man supplere med periodevis lokal undervisning, lyd- og billedkonferencer m.m. Dog henledes opmærksomheden på, at alle disse løsninger medfører øgede udgifter og formindsker fleksibiliteten med hensyn til tid og sted". Gode rådFor at formindske arbejdsbyrden giver Paulsen følgende råd: 1. Nedsætte en gruppe lærere med den fornødne erfaring og uddannelse. 2. Bygge op teknisk og administrativ support. 3. Forlade interaktiv undervisning til fordel for organiseret design af kurser. 4. Tage vurderingsdelen med når kurser bliver designede. 5. Begrænse lærernes kommunikation med enkelte elever eller små grupper. 6. Styrke elevernes indbyrdes kommunikation. 7. Automatisk reply. 8. Udvikle en plan for hvordan man imødekommer krav om besvarelse. Som jeg nævnte før er Morten Flate Paulsens afhandling en uvurderlig læsning for os, der udfører et pionérarbejde på fjernundervisningsområdet. Den vækker mange nye tanker og mange nye spørgsmål dukker op. Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at vide mere om følgende emner: · Sammenligning af elevernes udbytte af henholdsvis fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning? · Hvordan lærernes arbejdsbyrde kan formindskes uden at det går ud over kvaliteten? · Elevernes holdning til fjernundervisning? · Realistisk sammenligning af udgifter forbindet med hhv. fjernundervisning og tilstedeværelsesundervisning, hvor udgifter til lokaler og udstyr vejer op mod lærernes lønudgifter. · Nytten af
periodevis tilstedeværelsesundervisning som et led i
fjernundervisningen. Idéer om fjernundervisning hviler stadigvæk på et løst grundlag, hvor man endnu ikke har et klart helhedsbillede af hvordan fjernundervisning påvirker undervisningen generelt. Her må både lærere, administratorer, elever og myndighederne kunne bidrage, hvorefter man bedre kan organisere fjernundervisning som en realistisk mulighed inden for alle uddannelser. Kilder:Ágústsson, Haukur. 1999. E-mail afstendt og modtaget den 12. april 1999. Paulsen, Morten Flate: 1998. Teaching Techniques for Computer-Mediated Communication. A Thesis in Adult Education. Pennsylvania State University, USA. |
© Lára Stefánsdóttir Öll réttindi áskilin varðandi efni sem ég
skrifa á þessari síðu og undirsíðum. |